3/1/2024

Mød Debbie på konferencen "Kundeservice & Kundeoplevelser 2024"

Jobnyt
Features
Tips & tricks
Konferencen den 18. april 2024 stiller skarpt på de udfordringer og muligheder, du står over for inden for både kundeoplevelser, kundeservice og de tekniske kontaktcenter-løsninger - og så er der noget om følelsesmæssig forurening....

Debbie deltager som partner på Kundeservice & Kundeoplevelser 2024, der løber af stablen på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6 i København den 18. april 2024.

Hvorfor? Ganske enkelt fordi vi interesserer os for kunderejsen efter forfald og gerne vil hjælpe med at fastholde kunder trods manglende betaling. Vi har før deltaget som gæster og kan kun opfordre andre med ansvaret for virksomhedens kundeservice og kunderejse til at dukke op og høre relevante indlæg + møde Debbie og de øvrige partnere.

I 2024 er der bl.a. indlæg fra Andel Energi, DSB, BMW, Københavns Lufthavn, og så kommer mentalsundhedsekspert, ledelsesrådgiver og sociolog Rikke Østergaard forbi og fortæller om følelsesmæssig forurening, som ifølge Rikke Østergaard er betegnelse for den dårlige atmosfære og det negative arbejdsmiljø, som kan opstå på arbejdspladser og blandt kollegaer. En arbejdsplads ladet af negativitet, brok, stress og manglende motivation skaber selvsagt dårlige resultater. Men hvordan får man vendt den følelsesmæssige forurening til et godt arbejdsmiljø med positivitet, samarbejde og trivsel?

Frank Haugaard, VP Sales & Customer Service, og Ceyda Metin Liechti, Transformationschef, fra DSB fortæller om, hvordan de håndterer +200.000 kundeservicesituationer om dagen (!) på tværs af telefon, mail, chat, fysisk billetsalg, website, personale i tog og stationer, 7-Eleven og billetautomater.
Med målet om en fremragende kundeoplevelse på tværs af alle kanalerne, og samtidig en effektivisering, har DSB igangsat et ambitiøst digitaliseringsprogram under overskriften ”Nemt at være kunde og enkelt at være medarbejder”.

Kundeservicechef Brian Mansfeldt Lykkegaard fortæller om, hvordan man succesfuldt arbejder med kundeoplevelser i CPH. Københavns Lufthavn er stor og kompleks arbejdsplads med mange snitflader og forskelligheder. Og i kundeservice stræber man efter, ikke bare at levere service for at løse opgaverne, men at levere service for at gøre en forskel for kunderne. Kundeservice leverer ekstraordinære kundeoplevelser, og et godt bevis på dette er, at Net Promoter Score (NPS) for november måned 2023 nåede en rekordhøj score på 77,5 for alle skriftlige henvendelser (der blev sat uge-rekord med en NPS på 85 i uge 44!) Samme flotte performance glæder også på telefonen, hvor man både kan opleve henvendelser om bestilling af parkering, forsvundet bagage eller henvendelser om hvorvidt man må få en blæksprutte med i håndbagagen eller sin hummer med til Finland.

Debbie er én af de 23 partnere, du kan møde med en stand uden for salen - kig forbi til en snak om kunderejsen efter forfald.

Vi sørger for, at du kommer hurtigt i gang med Debbie og får fuld udbytte af din nye digitale ressource i din kundeservice.